PRAKTISK INFORMATION

 

 

Telefonkonsultation

Lægerne træffes telefonisk kl. 8-9 på tlf. 4817 7060 - BEMÆRK lægekøen slutter kl. 8.55. Telefontiden er forbeholdt korte samtaler, herunder prøvesvar efter aftale samt anmodning om sygebesøg og akut konsultation.

Hvis telefonkøen er optaget, og du ikke kan komme igennem på telefonen, så forsøg igen om 5 min.

Bemærk venligst: Telefonkonsultationen er ikke til tidsbestilling og receptfornyelse
 


Resultat af prøver og undersøgelser

Mellem kl. 8 og 8.55 kan du få resultatet af blodprøver. Fra kl. 9-12 og 13-14 kan du få svar på øvrige undersøgelser. Du kan også skrive til os og få prøvesvar via hjemmesiden, hvis du først har oprettet dig selv i login feltet.

Mellem kl. 12.15 og 13.00 holder vi frokost.


Tidsbestilling

Mellem kl. 9-12 og 13-14 kan du bestille tid til konsultation, børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, blodprøver, attester m.v.
Bemærk at tidsbestilling også kan ske via hjemmesiden efter, at du er logget ind - eller via appen Min Læge.
Du kan KUN bestille tid til den person, der er logget ind på hjemmesiden - så husk at vælge dit barn hvis tiden ikke er til dig selv. 
Fortæl kort vores sekretær/praksisassistent, hvad det drejer sig om. Så kan vi bedre forberede os til du kommer, og sætte den nødvendige tid af.

OBS: Da der kan opstå uforudsete problemer eller akutte sygdomstilfælde, kan der opstå ventetid, sjældent mere end et kvarter.

Bestil tid i så god tid som muligt, og husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.

Hvis vi har dit mobiltelefonnummer sender vi en SMS reminder dagen før konsultationen.
Har vi dit rigtige telefonnummer og mailadresse?  Venligst giv os meddelelse om ændring af telefonnummer/mail.
 
 

Receptfornyelse

Mellem kl. 9-12 og 13-14.
Ved fornyelse af recepter over nettet kan der gå op til 2 dage før medicinen kan hentes på apoteket. Vi sender en bekræftigelse når recepten er afsendt.
Hvis recepter fornyes over telefonen kan medicinen hentes dagen efter på apoteket..

Fornyelse af varig medicin kræver regelmæssig kontrol og recepter på sove- og beroligende medicin kan som regel kun fornyes ved tidsbestilt konsultation.
Hvis du følges af speciallæge eller hospitalsafdeling er det dem, der fornyer den medicin de har ansvaret for.

 

Akut konsultation hos lægen

Mandag til fredag har klinikken akut konsultation kl. 11 til 12 efter telefonisk aftale.


Akut tid

Hvis du i løbet af dagen får behov for akut lægehjælp, kan du kontakte os indtil kl. 16. Hvis vi ikke svarer telefonen, er der på telefonsvareren henvisning til vores akutnummer eller en af vores kolleger i kommunen. Hvis der er kursus eller lignende har vi en fast aftale med vores kolleger om vikariering.

Efter kl. 16 og i weekenden kontaktes 1813.

 

Aftenkonsultation

Aftenkonsultation onsdag indtil kl. 17.30 er forbeholdt patienter, som ikke kan komme på andre tidspunkter. Husk tidsbestilling i god tid!
Vi foretager dog ikke længerevarende konsultationer som graviditetsundersøgelser eller udfærdigelse af større attester.
 

Journalføring

Vi fører elektroniske journaler. Myndigheder og andre har naturligvis ikke adgang til journalerne.

Hvorfor er der ventetid?

Vi tilrettelægger dagens faste patientprogram ud fra patienternes behov, men da der derudover dagligt opstår akutte opgaver - og ofte flere end der er afsat tid til - kan der forekomme ventetid. 

 

Hvad laver vi ind imellem konsultationerne bag lukkede døre?

Vi har mange "usynlige" opgaver når du ikke er inde til konsultation. 
F.eks. 

  • Løbende godkendelse af al den medicin, der bestilles via mail og via telefonopkald til sekretæren
  • Telefonopkald fra og til hjemmepleje, plejehjem og kommunen
  • Tilse patienter hos sygeplejerskerne ved behov
  • Akutte og uopsættelige sygebesøg, indlæggelser eller tvangsindlæggelser
  • Telefonisk kontakt med sundhedsfaglige samarbejdspartnere, f.eks Sundhedsstyrelsen                                                  
  • Kontakt til Statens Serum Institut, speciallæger og hospitaler i forbindelse med indlæggelser
  • Skrive lægeattester
  • Besvare patient-mails
  • Gennemgå blodprøvesvar, udskrivningsbreve og undersøgelsessvar


Vagtring

Allerød Lægeklinik er med i en vagtring, der består af os og 6 andre læger/lægehuse i lokalområdet. Vagtringen træder i kraft hver eftermiddag kl. 13 - så en gang imellem kan du opleve, når du ringer til os mellem 13-14, at vi henviser til et andet lægehus hvis du skal ses akut af en læge samme dag. Du kan altid høre på telefonsvareren hvilken læge du skal kontakte, hvis du ringer udenfor vores telefonåbning. Husk at høre den pågældende læges telefonsvarer helt til ende - nogle gange skal du ringe på deres akuttelefon når du ringer om eftermiddagen. 

Disse læger/lægehuse er med i vagtringen

  • AllerødLægerne
  • Allerød Sundhedshus
  • Lise Svendsen
  • Lægerne Frederiksborgvej
  • Lægerne Lynge Bytorv
  • Lægerne Tingvej

 

Henvisninger

Langt de fleste sundhedsproblemer kan løses lokalt hos din praktiserende læge. Hvis vi vurderer, at dit problem er bedre løst hos en speciallæge eller et hospital, henviser vi dig dertil. Derved sørger vi for, at speciallæger og hospitaler bruges til det, de er bedst til, og samtidig undgår vi, at sundhedsudgifterne og ventelisterne stiger yderligere.

Som gruppe-1-patient kan du, som udgangspunkt, altså ikke “bede om en henvisning” til en speciallæge eller et hospital. Det er noget lægen afgør, og det er et krav, at du er undersøgt først. Det kan derfor heller ikke foregå via telefonen eller via personalet. Det samme er gældende for henvisninger til fysioterapeuter og psykolog.

Hvis du har en sundhedsforsikring skal du fortsat have en konsultation hos lægen førend der kan laves en henvisning.

Fornyelse af henvisning kan ligeledes kun foregå ved en konsultation.

Hvis du ønsker direkte adgang til speciallæger, bør du tilmelde dig hos Kommunen som gruppe-2-patient, men så er der en egenbetaling både her og hos speciallægen.

 

Børneundersøgelser og vacciner

I Allerød Lægeklinik kan du bestille tid til dit barn til børneundersøgelse og/eller vaccination når dit barn er

5 uger - hos lægen, ingen vaccination
3 måneder - hos sygeplejersken/praksisassistenten, kun vaccination
12 måneder - hos lægen - inkl. vaccination
15 måneder - hos sygeplejersken/praksisassistenten - kun vaccination
2 år - hos lægen eller sygeplejersken, ingen vaccination
3 år - hos lægen eller sygeplejersken, ingen vaccination 
4 år - hos lægen eller sygeplejersken - inkl. vaccination
5 år - hos lægen eller sygeplejersken - inkl. vaccination 
12 år - hos sygeplejersken/praksisassistenten - kun vaccination, 2 gange med ½ års mellemrum

HUSK VENLIGST SUNDHEDSKORTET  HVER GANG